Økonomien er blevet et masseødelæggelsesvåben

Vores tid kaldes ’økonocæn’ i en bog, jeg netop har læst ”Afvækst eller undergang” forfatteren Timothèe Parrique og jeg er enige om mange ting som fx ”… at genoverveje vores forhold til verden, naturen, retfærdigheden, meningen med livet og livskvalitet.” (Parrique s. 267) Vi er begge grundlæggende kritiske over for den kapitalistiske økonomi. Vi er enige om kritik af BNP- målene. Jeg kritiserer i særdeleshed den form, som den amerikansk inspirerede kapitalisme har antaget efter BNP-regnskabernes udvikling og gennemslag i det danske samfund med Marshall-planens slogan om ’Forbrug, materialisme og frihed’.

Vi baserer vores kritik på mange af de samme økonomer som fx: Nicholas Georgescu-Roegen, Herman Daly, Andre Gorz, Tim Jackson, Jason Hickel, Kate Raworth, Richard Wilkinson … jeg må sige, at Parrique angiver en meget stor og opdateret mængde franskmænd, som jeg ikke kender. Selv baserer jeg mig på flere amerikanere, nogle tyske og danske økonomer, som han til gengæld ikke nævner. Mine kilder er hentet over mit lange liv, så flere er af ældre dato. (Parrique er født i 1989 – jeg i 1945)

Parrique kalder Donella og Denis Meadows bog ”Grænser for vækst” for århundredets vigtigste bog. Og hvorom alting er, så fik læsning af Georg Borgströms ”Grænser for vor tilværelse” (1970) og Meadows bog og forskning (1972) meget stor indflydelse på, hvad jeg interesserede mig for igennem al min undervisning og forskning i mine fyrre arbejdsår og fortsat nu i mine pensionist år. Hvordan de – og flere andre – har ført mig frem til fortællingen om ”… at skrump er bedre end klimakaos” (Bøndergaard bagsidetekst), det handler min bog ”Klode, klima og kvindeliv” om.

Jeg bruger begrebet ’skrump’, inspireret af den tyske økonom Ulrike Hermann, som er forfatter til ”Kapitalismens afslutning Hvorfor vækst forværrer klimakrisen og hvordan vi skal leve i fremtiden” (2023). Som jeg læser diverse værker, så dækker begreberne skrump, afvækst og de-growth identiske ønsker for fremtidens økonomi. Afvækst er åbenbart et meget anvendt og udforsket begreb i Frankrig. De-growth stammer formodentlig fra engelsk forskning. Jeg kendte begreberne post-growth, post-vækst og altså ’skrump’, da jeg skrev min bog. Havde jeg kendt begrebet afvækst’, havde jeg måske brugt det, fordi der knytter sig en præcision af forskelle mellem afvækst og recession til den forskning, som Parrique skriver om. Det er væsentligt. Uanset hvilket begreb vi bruger, så skal fænomenet forbindes med mere livskvalitet – ikke mindre. Mere lighed, mere demokrati, mere fællesskab, mere selvvalgt beskæftigelse mere af det, som Parrique kalder ’levekraft’ frem for købekraft.

Hvor forskellige vores bøger end er, så forsøger vi begge at fastholde håb om en bedre fremtid. Jeg gør det ved at fortælle om mine barndomsår i de tidlige 1950’ere, hvor materialismen endnu ikke havde det niveau, som vi kender i dag. Det skulle gerne fremgå af min fortælling, at det ikke er ’ting’, der afgør om en familie trives. ’Frihed’ kan forstås uden konteksten ’forbrug og materialisme’ – er min pointe. Til underbygning af den pointe fortæller jeg om ’omsorg’ før det blev en varegjort ydelse, om værdien i selv at skabe (ikea-effekt) forbrugsvarer, og det at skabe ting med biografisk værdi. Jeg fortæller historie med psykologiske og filosofiske pointer.

Parriques pointer er mindre historiske og nøjere knyttet til samfundets økonomiske funktioner. Han pointerer progressiv beskatning, Ændring af arvelovgivning, begrænsning af reklamer, begrænsning af lobbyarbejde, skat på finansielle transaktioner og mere. Jeg synes dog, at anbefalingerne drukner noget i hans bestræbelser på at nævne og citere franske forskere, men det skal han vel, for hans bog er tænkt mere som et forskningsbidrag end min. Måske er det ’franske’ også så fremtrædende fordi alle eksemplerne knytter sig til fransk socialøkonomi – og den er vel alt andet lige ikke helt sammenlignelig med en dansk socialøkonomi.

Jeg synes, at der er et problem i Parriques bog, idet han knytter an til beskrivelser af, hvad menneskelige behov er, som så knyttes til en forestilling om tilstrækkelighedskultur. (Manfred Max-Neef ’model over grundlæggende menneskelige behov s. 21 og tilstrækkelighedskultur s. 138). Det forekommer mig at være normative beskrivelser, der let fører til uenighed om, hvem der har hvilke behov – og hvad der er tilstrækkeligt. I min bog nøjes jeg med at forholde mig til, hvor svært det er for mig personligt at leve nøjsomt i det aktuelle samfund. Vi er enige om, at der er grænser, som vi mennesker burde indrette os efter, og at fortsat økonomisk vækst er mod-produktivt, da det bliver dyrere og dyrere at rydde op, reparere og erstatte de ressourcer der nedslides i vækstens tjeneste.

Det helt uomgængelige er, at der er behov for politik, der underbygger ’afvækst’, ’de-growth, ’skrump’ – eller hvad vi vælger at kalde det. Det var allerede mit ærinde, da jeg i 1991 skrev min Ph.d.-afhandling – hvor jeg påpegede behovet for ’politisk dannelse’, for vi skal klare omlægningen af den kapitalistiske økonomi i fredeligt samarbejde. Jeg beskrev ’politisk dannelse’ som skolens vigtigste opgave i forbindelse med miljøundervisning. Dengang henholdt jeg mig til de internationalt FN-vedtagne regler og rettigheder. Hverken Parrique eller jeg er specifikke om ’behov’, men jeg henviser dog til Agnes Hellers bog ”Teorien om de menneskelige behov hos Marx”. Jeg forstår ’menneskelige behov’ som genstandsrettede og dermed altid påvirket af de til enhver tid forekommende genstande i det omgivende samfund. Sagt på en anden måde: samfundsændringer er forudsætning for, at vores behov ændres. Her er vi ved de helt essentielle spørgsmål: hvad er et menneske? Hvad definerer et samfund?

Jeg ved godt, hvilke forståelser, jeg finder bedst videnskabeligt underbygget – men jeg ved også, at vi mennesker ikke er enige om nogen forståelse. Det ved Parrique sikkert også, så det er prisværdigt, at han alligevel prøver at formulere idéer til alternative økonomiske indretninger. Vi er nødt til at blive mange, mange flere, der påpeger den nuværende økonomis katastrofale kurs mod masseødelæggelse.

Læs vores bøger, læs nogle af de bøger vi hver især henviser til … læs, læs og læs så vi sammen bliver klogere på, hvordan vi skaber en fremtid med livskvalitet for mennesker og deres naturomgivelser – og ændrer de økonomiske tankegange.

 

Timmothée Parrique: Afvækst eller undergang Hvordan vi bremser væksten, gentænker økonomien og redder verden”, 2025

Min bog: ”Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationaløkonomien”, 2025

Ph.d.-afhandling: ”Miljøundervisning – politisk dannet opgør med den tekniske rationalitet”. Danmarks Lærerhøjskole, 1991.