Kritik af BNP

I dag kan man læse kritik af BNP-tallene i Information  

I min bog "Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationaløkonomien" fortæller jeg om mine formødre FOR AT SÆTTE LYS PÅ MANGLERNE VED AT MÅLE ET SAMFUNDS VÆRDIER MED NETOP BNP.

Jeg skriver på siderne 187-188:

"Den nuverende ramme for BNP blev, som fortalt, etableret under 2. Verdenskrig "Hovedhensigten var at forstå, hvor meget der kunne produceres, og hvor stort et forbrug der måtte ofres for at sikre tilstrækkelige ressourcer til krigsindsatsen. For at kunne gøre dette medregnede de alt, hvad stat og virksomheder producerede, og på den måde blev "statens og virksomhedernes produktion anset for definitioner på nationaløkonomien." 

Men der var et afgørende aspekt af produktionen, der blev holdt ude af det, der blev den "internationale standard for, hwvordan vi måler på, og forholder os til økonomier", og det var det bidrag, der ligger i ulønnet husligt arbejde som madlavning, rengøring og børnepasning. Alle anerkender, at det arbejde har økonomisk værdi, men alligevel regnes det ikke for en del af nationaløkonomien." (Perez (20219): s. 268) 

Det vil komplicere tingene at medregne kvindernes ulønnede arbeide, siges det! 

Men man kan modsat hævde, at det komplicerer de nodvendige tiltag, som må opfindes, hvis vi skal udvikle et klimavenligt samfund, at vore begreber om 'teknik` og 'vækst er så belastede af forbindelsen til krigsøkonomi, materiel vækst og usynliggørelse af kvinders omsorgsarbejde.

Jeg vil fremhave Mikkel Thorups opsamlende udsagn i bogen Fællesøkonomi: "Man må fortælle historier om, hvad der kan være anderledes, hvordan det anderledes kunne se ud. Men ikke kun det. Man må også genfortælle det eksisterende, ... Man må fortælle en anden historie om kapitalismen, end den selv tilbyder. Her udlægger Thorup så Le Guins Bæreposeteorien, som jeg nævnte tidligere, og fortsætter: "Hvordan ser en økonomisk historie ud, der ikke har spyddet, men bæreposen som gennemgående metafor, ikke drabet, men indsamlingen, ikke de heroiske fä, men de almindelige mange, ikke konkurrencen, men samarbejdet? Læg mærke til, at vi ikke tvinger en falsk historie ned over, hvad der faktisk skete dengang i de tidligste tider, eller hvad der virkelig sker i nutidens kapitalistiske samfund, men at vi fortæller en sandere historie om dem og det, der altid har eksisteret, om det der hver dag bliver gjort, som stadig i dag er mindst lige så betydningsfuldt for det økonomiske liv som det, vi lærer om økonomien fra regnedrenge og finanskapitalister." (Thorup (2022) s. 236 ff.)

Genfortælling af historien om, hvordan tiderne blev bedre i de 50ere, der var rammen om mine barndomsår, kan være et vigtigt bidrag til at vriste økonomien fra regnedrenge og finanskapitalister. Det var en tid med teknikker, der tog vare på fødevarer og tekstiler, som min mor og bedstemor demonstrerede for mig. De teknikker, som deres ferme hænder, benyttede blev i samtidens fortællinger nedgjort med betegnelser som "kvindelige sysler og kedeligt "hjemmearbejde'"

Den økonomiske historie ville i øvrigt blive sandere, hvis også de omkostninger, som hjemme-produktionen medfører, blev fuldt medtaget i de økonomiske beregninger. Først og fremmest nedslidningen af naturgrundlaget. Produktion og brug af moderne husholdningsmaskiner har bagsider, som Bridle påpegede. Det har landbrugets industrialisering ogsả. Nedslidning af jorden koster penge til rensning af åer og fjorde. Forureningen medfører tab for både erhvervs- og fritidsfiskere.

Økonomen Nicholas Georgescu-Roegen (1906 - 1994) forsøgte allerede i 1930erne at kvalificere den økonomiske tænkning ved at fastholde økonomi: "som betinget af naturens knappe ressourcer og de biofysiske betingelser". (Gøttsche (2018) s. x) Men bagsiden ved at friholde økonomien for udgifter til reproduktion af naturgrundlag og husholdning er dårligt belyst i fortællingen om de gode tiders fremkomst efter Marshall-planen. 

Jeg trækker ikke mor og bedstemor ud af glemslen fordi de var kvinder, men fordi de repræsenterede en anderledes omgang med teknik og natur. Ønsket om at trække mine formødre ud af glemsel, blev vakt med opdagelsen af hvor bastant de kvindelige malere var blevet udeladt af kunsthistorien. Men det var ikke kun dem! Udelukkelsen af kvinders omsorgsarbejde i hjemmene fortjener genfortælling af økonomi-historien."

Informations fokus gjorde min 81-års fødselsdag festlig!