"At gøre gode tider bedre!"

 

Lad os gøre gode tider bedre!

Sådan lød Socialdemokratiets parole før valget i 1960.

Hvad gør tider gode?

Det spørgsmål diskuterer jeg  i min bog 'Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet". Jeg fortæller om tre barndomsår: 1950, 1951 og 1952. Familien flyttede fra Jylland til København. I bohavet var de mest avancerede tekniske apparater et kombineret radio- og grammofonmøbel, to gasapparater og en fodbetjent prikkemaskine. Sidstnævnte forklares i bogen.

Det var før telefon, bil og køleskab blev almindelig ejendom.

Er 'gode liv' betinget af, hvor mange tekniske apparater man ejer?

Ejede vi - i vores 'fattige' tid - noget, som er mistet siden?

Jeg har fortalt detaljeret om mine barndomsår for at lede efter svar.

Måske for detaljeret, for de tilbagemeldinger, som jeg hører om min bog, de er optagede af barndomsspørgsmål snarere end af de økonomiske spørgsmål, som jeg meget gerne ville rejse.

Jeg ville diskutere 'omsorgens' plads i de økonomiske modeller, som politikere styrer efter, når de prøver at gøre 'tiderne' bedre med idéer om vækst, arbejdsudbud, konkurrence, teknisk rationelle løsninger osv.

Min bogs spørgsmål er aktualiseret af de regeringsforhandlinger, der pågår. Jeg tænker, at 'midter-politik' måske slet ikke er vejen til at give et rigt samfund som det danske 'gode tider'.

Måske skal der ikke ledes efter 'gyldne middelveje'. Måske står vi snarere ved en skillevej?

Måske skulle de økonomiske teorier, som taler om 'omsorgs-økonomi' og 'afvækst' studeres???

Foto: Bedstemor viser fri passage til lokomotiveføreren - hun passede leddet dengang jeg var feriebarn i Ulfborg Kirkeby.