Opfindelsen af menneskets natur

 

Andrea Wulfs bog fortæller om 1800-tallets store opdagelsesrejsende, som udforskede alt fra klodens mikrober til himlens stjerner.

Det var videbegærlige videnskabsmænd, som bidrog til oplysning af menneskeheden.

Det har overrasket mig, at Alexander von Humboldt allerede omkring år 1800 kunne sætte ord på, hvordan landbrug bidrog til at udpine jorden og sænke vandspejlet på en sydamerikansk slette.

Han, og flere af bogens øvrige mænd sætter fingeren på menneskets grådighed, når de udpeger årsagen til, at klodens naturtilstande omskabes til fødegivende landbrug.

Opfindelsen af agerbrug bliver den store fejl i menneskehedens historie. At skabe agre er at skabe lagre! At vække grådigheden efter at eje produktionsmidlet jord.

Man kunne måske også udlægge historien ud fra den tanke, at mennesket er socialt. Med agerbrug sikredes føde til familien, gruppen, nationen ...

Måske er det måden, mennesket har organiseret sin omsorg på, der har skabt vores nuværende problemer med klmakriser og -katastrofer?

Læser man Klodens grænser, så forstår man, at vi vil kunne skaffe føde til de 10 milliarder mennesker, som vi nok topper med at blive, uden at udvide landbrugsarealerne, uden at fælde mere skov, uden at udlede mere CO2 ... Vi skal bare spise anderledes og fordele retfærdigt!

Vi skal organisere vores medmenneskelige omsorg på nye måder! Det har vi faktisk allerede indledt arbejdet med igennem de FN-organer, som vi opbyggede efter Anden Verdenskrig. Det må kunne lade sig gøre, at 'modernisere' de organer, så de i højere grad afspejler den nuværende geopolitiske situation.

Fx arbejder FN med udvikling af et skattesystem, som vil bidrage til en retfærdigere fordelingen af rigdom. 

Der er håb at finde!

Men vi skal nok opfinde en ganske anden fortælling om menneskets natur.

Vi skal ikke beherske den ydre natur, men vores egen indre natur.

Det har jeg skrevet om både i min ph.d. afhandling Miljøundervisning - et politisk dannet opgør med den tekniske rationalitet (1991) og i min seneste bog Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet (2025).

Jeg tror, at det kan bidrage til opfindelsen af menneskets natur, hvis vi indrager bredere erfaringer end landmænds, rigmænds, finansmænds ... Lad os også drage erfaringer fra Kvindernes historie, fra kunstnernes historie, fra børnenes historie ...

Det fortælles, at Alexander von Humboldt kendte Maria Sibylle Merians rejser og værk om den sydamerikanske fauna. Hun levede og virkede godt hundrede år før ham, men hendes bedrift er mindre kendt. Dog - Humboldt ærede hende vist ved at opkalde en blomst efter hende.

Men hun nævnes slet ikke i bogen! Portrættet her dukkede op, da jeg søgte på en mulig forbindelse mellem Humboldt og hende. Det var ikke fordi Alexander von Humboldt ikke havde sans for uretfærdighed. Han kæmpede imod slaveri og udnyttelse af indfødte befolkninger. Men fænomenet kvindeundertrykkelse - det så han vist ikke! Her havde han vist en blind vinkel?

Det er vigtigt, at vi i den nuværende meget påtrængende klima-problem-tid forsøger også at opdage vores blinde vinkler, når vi skal genopfinde menneskets natur.