Vi har ytringsfrihed, men ...

... men, hvor kan det være svært at trænge igennem, når man ikke er en kendis. Når man bare er en gammel kvinde uden mange millioner på kistebunden.

Jeg mente min bog " Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet" dybt alvorligt. Fik også fine ord med på vejen fra nogle kommercielle forlag, men mit 'navn' sælger ikke!

Så jeg valgte at selvudgive. Det er nok ikke nogen anbefaling af en bog, selv om jeg var heldig at få en flot lektørudtalelse med anbefaling af indkøb til biblioteker.

Det er alligevel 'op ad bakke' at komme ud med min frie ytring!

Det trøstede lidt, da jeg så min bog stå til salg i Politikens boghal.

I tiden efter udgivelsen har jeg forsøgt at promovere min bog med flere opslag på sociale medier og med indslag i debatter.

Det gentager jeg i dag som reaktion på Informations artikel:

Jeg skriver:

jette tofte bøndergaard

18. juli 2026 - 07:26

Økonomi er også historie:

I Danmark modtog vi Marshall-plan efter at have oplyst USA om vort lands BNP-tal. Der var bare det problem, at BNP ikke talte kvindernes husholdningsarbejde med. Det var dengang ligegyldigt, da kvinder i alle de sammenlignede lande arbejdede hjemme!

Med Marshall-planen fulgte idéer om "Forbrug, materialisme og frihed" (som et formuleret slogan for planen lød.) Vi blev afhængig af dollar-økonomi. (Og af amerikanske varer som traktorer, køleskabe, fjernsyn - og ikke mindst våben.)

Vi blev bundet til en økonomisk vækst-model, som det er svært at gøre op med.

Jeg har skrevet en bog om de tider, som Socialdemokratiet kaldte "gode tider", som de kunne gøre endnu bedre ved valget i 1960.

Bogen hedder "Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet". Jeg ville fortælle om 1950'erne, hvor husmorens arbejde stadig var synligt i lokalsamfund og familie. Der var mange 'moderne goder' vi endnu ikke kendte, men skal man tro Johan Rockström i bogen "Klodens grænser", så var det også en tid, hvor klimaet endnu var normalt.

Jeg har skrevet min bog for at pege på økonomi-historien bag klimaudviklingen.

Jeg tænker, at det handler om systemfejl i kapitalismen, som er afhængig af fortsat materiel forbrugs-vækst. Vi stopper ikke ved 1,5 graders stigning, hvis vi ikke adresserer økonomisk ulighed såvel mellem nord-syd som mellem mennesker generelt. Vi kan ikke som enkeltindivider 'forbruge' os ud af situationen - det batter ikke nok, at jeg stopper kødspisning, putter havremælk i kaffen og går i genbrugstøj.

Det har jeg skrevet om med eksempler fra min barndom. Min bog kan købes hos boghandlere og lånes på biblioteker.

Læs den gamle kones bog:

 

For konen har lagt megen sjæl i den bog ...

Den Vestlige verdens vækstmodel er skurken!

 

Mogens Lykketoft formulerer det præcist i hans bidrag til bogen:

"Kinas formidable resultater [udryddelse af fattigdom, JTB] var også illustration af, at når milliarder af  fattige mennesker via den traditionelle vestlige vækstmodel  vælger samme veje til samme materielle forbrug, som vi i Vesten har fulgt, så ved vi med sikkerhed, at både de og vi må ændre kurs: Afbrænding af eksplosivt stigende mængder af fossile brændsler - motoren for hele den vestlige verdens industrialisering og rigdom gennem de foregående århundreder - er i fuld gang med at speede den globale opvarmning op. Og Vestens fortsatte hovedansvar bliver kamufleret, af at en meget stor del af vort CO2-forurenende forbrug blev udliciteret til Kina og andre økonomier i vækst gennem de seneste 40 år. Et overvældende flertal af klodens klimaeksperter forudser med stadig mere velunderbyggede og mere bekymrende rapporter, at den globale opvarmning er ved at gå amok." (Mernild 2025 s. 172)

Bogens forskellige forfattere prøver at indgyde os mod ved at beskrive diverse teknologiske løsningsmuligheder som fx udvikling af grøn brint, pyrolyse og biokul, fangst og lagring af CO2 og nyudvikling af atomkraft. Men den kapitalistiske markedsøkonomi ligger underforstået som et 'naturbestemt' vilkår, kun problematiseret i Lykketofts bidrag til bogen.

Det rykker ikke nok!

Især ikke, når man læser: 

Her præsenteres flere overskredne grænser end klimaets (som om det ikke var nok).

Det gælder fx Næringsstoffer. Om dem hedder det: 

"I de forløbne halvtreds år er der sket noget bemærkelsesværdigt på Jorden. Hungersnød, et spøgelse, der har hjemsøgt civilisationen, på det nærmeste forsvandt. Det skyldes ikke mindst opfindelsen af kunstgødning baseret på kvælstof og fosfor." ... Nu understøtter industrielt fremstillet kunstgødning halvdelen af Jordens indbyggere - over 3 milliarder mennesker. Men ...   ... Jordens er nu langt forbi den planetære grænse for brug af både kvælstof og fosfor. Faktisk oplever vi allerede de mest betragtelige forandringer i kvælstofcyklussen i måske 2,5 milliarder år."

Der er brug for en anderledes retfærdig fordeling af de tilbageværende kvælstof- og fosforbudgetter på Jorden. Produktionen skal gøres cirkulær. Det betyder at returnere al overskydende kvælstof og fosfor til den gård, hvor det kom fra. Det må inkludere ikke blot gødning, men også affald fra byområder, hvor maden spises. ( Rockström 2021 s. 83-84)

Her anvises slutteligt også håb, for der er udviklet tilgængelige satellitbaserede systemer til styring af kredsløbet ... her tilbagestår blot igen en retfærdig brug og fordeling til gavn for alle klodens beboere.

Vi må nok søge forslag til ændring af 'den vestlige vækstmodel' i andre bøger. Men, at det er påtrængende at opfinde andre vækstmodeller, det forekommer mig tydeligt ved læsning af de to omtalte bøger.

Som nævnt før ...

 

Omsorg som vækstideal

Information d.d.:

Nej, det drømmer jeg virkelig heller ikke om ...

I min bog "Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet" indledte jeg med at spørge: Hvordan var de danske tider gode, før Socialdemokratiet ville gøre dem bedre i 1960. Det socialdemokratiske valgløfte fulgte efter Danmarks takken ja til Marshall-planen.

Marshalplanens løfte hed: "Forbrug, materialisme og frihed"

Det ja, blev givet på et påtvunget regnskabssystem, som ikke talte kvindernes hjemmearbejde med. Det betød ikke noget for BNP-tallene, fordi kvinder arbejdede hjemme i alle de sammenlignede lande.

BNP-systemet byggede på "forbrug og materialisme", som blandt andet baserede sig på europæiske indkøb af amerikanske traktorer og vaskemaskiner.  (Den amerikanske krigsøkonomi skulle omlægges fra våbenproduktion til 'hvidevare-produktion', men det er vist også blevet til store våbenkøb gennem årene!)

I dag betyder bindingen til den amerikanske regnskabspraksis og til dollaren, at det velfærdssystem, som  socialdemokratiske Jens Otto Kragh lagde grunden til, bliver undermineret af den amerikanske regnskabspraksis, fordi den omsorg kvinderne ydede nu er udgiftsposter i nationalregnskabet. Nu arbejder kvinderne ude med pleje, pasning, uddannelse ... med omsorgsopgaver.

Men "frihed" -  hvad blev der af det løfte? 

Den amerikanske regnskabspraksis sætter ikke bare velfærdssystemer under pres men også klodens klima er kommet under pres. 

Kloden kan måske med nød bære at give anstændige liv til de 10 milliarder mennesker, som vi bliver i slutningen af dette århundrede, HVIS vi ændrer regnskabspraksis. Vækst i amerikansk forstand vil skabe klimakatastrofer, krige og i sidste ende gøre kloden ubeboelig for mennesker.

Nej, USA er virkelig ikke forbilledlig! Skulle man være i tvivl bør man læse Wilkinson og Pickets bog "Lighed" udgivet på Informations forlag.

Siden 1950erne er mange 'goder' kommet til, men måske kunne vi kvalificere vores forestillinger om vækst? Omsorg for medmennesker, for andre levende skabninger, for jord og skov ... for LIVET på kloden må være væsentlig i vores bestræbelser efter vækst.

Foto 1: Skærmbillede af Information 3. juli 2026

Foto 2: eget

Det overvejer jeg med min bog.