Den Vestlige verdens vækstmodel er skurken!

 

Mogens Lykketoft formulerer det præcist i hans bidrag til bogen:

"Kinas formidable resultater [udryddelse af fattigdom, JTB] var også illustration af, at når milliarder af  fattige mennesker via den traditionelle vestlige vækstmodel  vælger samme veje til samme materielle forbrug, som vi i Vesten har fulgt, så ved vi med sikkerhed, at både de og vi må ændre kurs: Afbrænding af eksplosivt stigende mængder af fossile brændsler - motoren for hele den vestlige verdens industrialisering og rigdom gennem de foregående århundreder - er i fuld gang med at speede den globale opvarmning op. Og Vestens fortsatte hovedansvar bliver kamufleret, af at en meget stor del af vort CO2-forurenende forbrug blev udliciteret til Kina og andre økonomier i vækst gennem de seneste 40 år. Et overvældende flertal af klodens klimaeksperter forudser med stadig mere velunderbyggede og mere bekymrende rapporter, at den globale opvarmning er ved at gå amok." (Mernild 2025 s. 172)

Bogens forskellige forfattere prøver at indgyde os mod ved at beskrive diverse teknologiske løsningsmuligheder som fx udvikling af grøn brint, pyrolyse og biokul, fangst og lagring af CO2 og nyudvikling af atomkraft. Men den kapitalistiske markedsøkonomi ligger underforstået som et 'naturbestemt' vilkår, kun problematiseret i Lykketofts bidrag til bogen.

Det rykker ikke nok!

Især ikke, når man læser: 

Her præsenteres flere overskredne grænser end klimaets (som om det ikke var nok).

Det gælder fx Næringsstoffer. Om dem hedder det: 

"I de forløbne halvtreds år er der sket noget bemærkelsesværdigt på Jorden. Hungersnød, et spøgelse, der har hjemsøgt civilisationen, på det nærmeste forsvandt. Det skyldes ikke mindst opfindelsen af kunstgødning baseret på kvælstof og fosfor." ... Nu understøtter industrielt fremstillet kunstgødning halvdelen af Jordens indbyggere - over 3 milliarder mennesker. Men ...   ... Jordens er nu langt forbi den planetære grænse for brug af både kvælstof og fosfor. Faktisk oplever vi allerede de mest betragtelige forandringer i kvælstofcyklussen i måske 2,5 milliarder år."

Der er brug for en anderledes retfærdig fordeling af de tilbageværende kvælstof- og fosforbudgetter på Jorden. Produktionen skal gøres cirkulær. Det betyder at returnere al overskydende kvælstof og fosfor til den gård, hvor det kom fra. Det må inkludere ikke blot gødning, men også affald fra byområder, hvor maden spises. ( Rockström 2021 s. 83-84)

Her anvises slutteligt også håb, for der er udviklet tilgængelige satellitbaserede systemer til styring af kredsløbet ... her tilbagestår blot igen en retfærdig brug og fordeling til gavn for alle klodens beboere.

Vi må nok søge forslag til ændring af 'den vestlige vækstmodel' i andre bøger. Men, at det er påtrængende at opfinde andre vækstmodeller, det forekommer mig tydeligt ved læsning af de to omtalte bøger.

Som nævnt før ...