Afvækst kræver prioritering af de sociale energier, som får menneskers livsglæde til at vokse.
Hartmann Rosa vil konstruere et positivt alternativ til den kritiske teoris fortællinger om nedslidning og fremmedgørelse osv.
Han søger " kilder til kritisk overskud i en ophedet tidsalder".
Spørgsmålet er: hvor henter vi mennesker energi? Hvor opbygger vi eventuelt mere energi end vi giver?
Spørgsmålene ligger fint i tråd med mit ønske om at fokusere på begrebet OMSORG, for det er eksempelvis ofte tilfældet, at omsorgsgivers sociale energi næres af giver-rollen.
Bogens forfattere beskriver MELLEMRUM som de steder, hvor vi næres og finder livsglæde. Det forstår jeg fx som glæde ved nyudsprungne kirsebærblomster i forårssolen, glæde ved en god snak med barnebarnet, glæde ved at servere et sundt måltid, glæde ved et smukt håndarbejde...
Glæde ved LIVET - også det liv, som rækker ud over mit eget liv.
Jeg håber, at bogen giver anledning til at formulere visioner for et samfund, der gør sig fri af det kapitalistiske væksparadigme.
.jpg)

Hartmut Rosa - naturligvis!
SvarSlet