Synsvinkelskift som metode

 

Det er Iben Mondrups navn for en måde, at gribe undervisning an på, når der er tale om forskellige interesser. Kulturmøder gøres af mennesker, og må nødvendigvis behandles i lyset af menneskers forskellige vilkår og drømme. Det  kan jeg kun understøtte.

https://m2.dansklf.dk/media/DANSKLF/PDF/Dansknoter/Artikler/DN-4-2025-groenland-paa-skemaet.pdf

Jeg lånte for nyligt bogen om Hans Lynge på biblioteket. Det var en stor oplevelse at nyde hans billeder i mine egne stuer. Men det gav stor lyst til også at se hans værker i grønlandske rammer. Det er fx blevet en drøm at se vægtæpperne i parlamentet i Nuuk.

Hans Lynges tekster føjede også ny forståelse til. Fx blev jeg overrasket over beskrivelsen af, hvordan Mads Lidegaard mente, at det grønlandske sprog ikke var udviklet til at beskrive moderne levemåder - hvilket fik betydning for grundskolens vægtning mellem dansk og grønlandsk. Dansk blev vægtet fordi det sprogligt skulle understøtte omstillingen fra fangersamfund til 'moderne civilisation". Børnene startede med dansk, og fik først grønlandsk omkring 3.-4. klasse. Det skete omkring den tid, hvor jeg blev læreruddannet, så jeg husker også en praktisk problemstilling: der var stor lærermangel - ikke mindst manglede der lærere, som talte og skrev grønlandsk.

Men Hans Lynges fortælling om Mads Lidegaard fik mig til at lede mellem mine gamle bøger. Jeg mindedes at have læst en bog af Lidegaard, som dengang, i 1969, gjorde et stort indtryk på mig. Den hed "tradition og udvikling - to livsformer".

Jeg gengiver her, hvad jeg understregede ved læsning i 1969:

"Teknikken og industrialismen har så radikalt ændret menneskets vilkår og dets muligheder, at en ny mennesketype er blevet resultatet. Det er os." (s. 13)

"Autoriteten i de gamle samfund var i reglen koncentreret hos de personer, som var bærere af den virkelige autoritet, nemlig traditionen; det betød i almindelighed hos de gamle, i snævrere forstand hos de dygtige sagnfortællere, som bedst og mest nøjagtigt kunne formidle traditionen. Med skriften bliver det muligt at nedfælde denne, hukommelsen er ikke længere den afgørende egenskab; nu bliver det i højere grad den skriftkyndige, som samler autoriteten, der altså mere bliver et uddannelses- end et aldersspørgsmål. ( s.22)

"Det har uden tvivl været af afgørende betydning for udviklingen af den vestlige mennesketype, at vi i årtusinder har været påvirket af religioner, der på dette punkt adskiller sig væsentligt fra de andre." ( s.22)

Jeg mindes, at bogen fik mig til at tænke I to væsensforskellige opfattelser af eksistensen: som cirkulær kontra lineær. To klart forskellige synsvinkler

I dag tænker jeg, at vi har brug for at kunne skifte synsvinkel på den økonomiske tankegang: fra vækst til balance - ja, måske endda afvækst.

Det var det synsvinkelskift, som jeg ville trække frem med min beskrivelse af husmødrenes omsorgsarbejde i 1950'erne i min bog " Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationaløkonomien".