Men BNP siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan landets befolkning trives.
Jeg har tidligere fortalt, at kvinder i Danmark tæller negativt på BNP. Kvinder arbejder færre dage end mænd på grund af barsel og børns sygedage, kvinder er ansat i mindre lønsomme job, kvinder optjener mindre til pension. Det ved vi, når kvinder tæller med. Men siger de tal noget om trivsel?
Økonomen Susan George har påvist, at når en leder kræver af sin befolkning, at de dyrker afgrøder til salg på verdensmarkedet, så kan landet fremstå rigere målt i BNP, - og lederen kan evt. berige sig selv - men den fattige del af befolkningen berøves muligheden for at holde sulten fra døren med fx traditionel hjemmedyrkning af yams frem for korn til et verdensmarked med svingende kurser. Det skriver hun om i bøgerne Ill fares the land og En bedre verden er mulig. De bøger nævner jeg i min bog Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationaløkonomien.
Men i den lille anmeldelse fortælles det, at det er kvinderne, der har stået for den traditionelle dyrkning til husholdningen. Når udviklingen kræver dyrkning til verdensmarkedet, så må kvinderne købe deres ingredienser på markedet. Udviklingen øger skellet mellem rige og fattige og muligheder for at ændre på livssituationen indskrænkes.
Det er blot endnu en fortælling om BNP tallene - de siger ikke i sig selv noget om trivsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar