... men, hvor kan det være svært at trænge igennem, når man ikke er en kendis. Når man bare er en gammel kvinde uden mange millioner på kistebunden.
Jeg mente min bog " Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet" dybt alvorligt. Fik også fine ord med på vejen fra nogle kommercielle forlag, men mit 'navn' sælger ikke!
Så jeg valgte at selvudgive. Det er nok ikke nogen anbefaling af en bog, selv om jeg var heldig at få en flot lektørudtalelse med anbefaling af indkøb til biblioteker.
Det er alligevel 'op ad bakke' at komme ud med min frie ytring!
Det trøstede lidt, da jeg så min bog stå til salg i Politikens boghal.
I tiden efter udgivelsen har jeg forsøgt at promovere min bog med flere opslag på sociale medier og med indslag i debatter.
Det gentager jeg i dag som reaktion på Informations artikel:
Jeg skriver:
jette tofte bøndergaard
18. juli 2026 - 07:26
Økonomi er også historie:
I Danmark modtog vi Marshall-plan efter at have oplyst USA om vort lands BNP-tal. Der var bare det problem, at BNP ikke talte kvindernes husholdningsarbejde med. Det var dengang ligegyldigt, da kvinder i alle de sammenlignede lande arbejdede hjemme!
Med Marshall-planen fulgte idéer om "Forbrug, materialisme og frihed" (som et formuleret slogan for planen lød.) Vi blev afhængig af dollar-økonomi. (Og af amerikanske varer som traktorer, køleskabe, fjernsyn - og ikke mindst våben.)
Vi blev bundet til en økonomisk vækst-model, som det er svært at gøre op med.
Jeg har skrevet en bog om de tider, som Socialdemokratiet kaldte "gode tider", som de kunne gøre endnu bedre ved valget i 1960.
Bogen hedder "Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet". Jeg ville fortælle om 1950'erne, hvor husmorens arbejde stadig var synligt i lokalsamfund og familie. Der var mange 'moderne goder' vi endnu ikke kendte, men skal man tro Johan Rockström i bogen "Klodens grænser", så var det også en tid, hvor klimaet endnu var normalt.
Jeg har skrevet min bog for at pege på økonomi-historien bag klimaudviklingen.
Jeg tænker, at det handler om systemfejl i kapitalismen, som er afhængig af fortsat materiel forbrugs-vækst. Vi stopper ikke ved 1,5 graders stigning, hvis vi ikke adresserer økonomisk ulighed såvel mellem nord-syd som mellem mennesker generelt. Vi kan ikke som enkeltindivider 'forbruge' os ud af situationen - det batter ikke nok, at jeg stopper kødspisning, putter havremælk i kaffen og går i genbrugstøj.
Det har jeg skrevet om med eksempler fra min barndom. Min bog kan købes hos boghandlere og lånes på biblioteker.
Læs den gamle kones bog:
2.jpg)
Senere samme dag.
SvarSlet18. juli 2026 - 17:16
Økonomen Nancy Folbre peger på intersektionelle forhold, skæringspunkter, hvor den økonomiske videnskab forfordeler kvinder - og den omsorg, som er knyttet til kvinderollen. Bogen beskriver den politiske økonomi som mangfoldige lag af kollektiv magt, ofte med modsatrettede effekter.
Hun skriver, "at den økonomiske teoris vægt på nationalprodukt og aktiemarked, som mål for økonomisk succes, skaber forvirring og misforståelser. Den virkelige udgift som følge af ulighed sløres, når nationalregnskaber tæller omsorg for andre og investering i menneskelig udvikling som en form for forbrug, snarere end en helt fundamental vigig investering i human og social kapital." ( Min oversættelse i min bog s. 258)
Hendes bog: The Rise and Decline of Partiarchal Systems
Hvad er værdien af en naturoplevelse?
SvarSletHvordan opgør man, hvordan jeg bliver beriget af at se en nyklækket Brun Bjørnespinder, en (i Danmark sjælden men måske mere almindelig i Sverige) Engklokke, en Gulhale, en Dagpåfugleøje, en Kejserkåbe, to Præstebiller (i et privat øjeblik), en Blåfugl, en Blåhale (som gemte sig godt i et egetræ), en Lille Ildfugl, en Pupurbredtæge ... og en Kanelbjørn - som engang kan blive en Pragtugle???
Det har jeg lige læst en artikel om, som argumenterer for, at anlægsloven om motorvejen over Egholm ikke ville være vedtaget, hvis værdien af tabte naturoplevelser var blevet medtaget i regnestykket.
Den artikel vil jeg vende tilbage til!
Der er noget absurd i, at vi skal forsøge at finde 'markedspris' på natur og naturoplevelser.
Det er samme absurditet, som vi ser, når OMSORG bliver regnet som udgift i nationalregnskabet. (Det jeg skrev om i "Klode, klima og kvindeliv Omsorgens usynlige bidrag til nationalregnskabet".
Den omtalte artikel sætter ikke fokus på det økonomiske system, som har bragt os i en situation, hvor 'markedspris' skal afgøre værdi.
Den sætter heller ikke fokus på det produktions- og forbrugsmønster, byggende på afbrænding af fossile brændstoffer, der truer klimaet og biodiversiteten, så vi bliver nødt til at 'sætte markedspris på natur' - og ikke bare prise den.
DER ER NOGET HELT GALT MED DET ØKONOMISKE SYSTEM!