Man kan blive skør af, den umulige situation man er anbragt i, når man føler sig ansvarlig for klodens overlevelse.
Der er ikke overladt mig mange andre handlemuligheder end at føle 'forbrugsskam'. Jeg skal undlade bilkørsel, flyverejser, kødspiseri, tøjfråds osv. Mine sparerunder batter dog alligevel meget lidt.
Ind imellem forsøger jeg at holde humøret oppe ved at male. Det efterlader i det mindste ikke store fodaftryk!
Men kunne jeg inspirere til ændrede livsformer - mindre grådige - mere menneske- og miljøvenlige livsudfoldelser end 'bare' at male mig selv gladere? Det spørgsmål har ført mig til at skrive om et glemt malerpar. Deres billedeksempler vakte spørgsmål om velfærdssamfundets aktuelle indretning, hvor det angiveligt er en fortsat økonomisk nødvendighed gentagende gange at spare på omsorg, pleje, uddannelse og sundhed. Jeg har foreløbig et udkast til 1. del af en bog liggende. (2. del afventer et interview med nogle efterkommere.)
Bagsidetekst til min kommende bog om maleren Ingeborg Rode:
"Kan man hygge sig med at male akvareller, mens klimaet truer med sammenbrud?
"Kan man hygge sig med at male akvareller, mens klimaet truer med sammenbrud?
Kvinder er gjort usynlige - som aktive kunstnere. Usynligheden betyder, at vi mangler deres værker at spejle os i? Værkerne går tabt - men er problemet større end det?
Et glemt malerægtepar fra begyndelsen af 1900-tallet trækkes ud af glemslen som eksempel på, hvilke tanker deres kunst vækker om nutidens livsudfoldelser. Ingeborg Rodes, hustruens, værker peger på basale erfaringer fra kvindeliv. Påstanden er, at begge køn mister væsentlige erfaringer om livsudfoldelser når kvindernes andel i kunsthistorien negligeres. Tabte vi - med de glemte kvindelige maleres værker - forestillinger om mindre grådige måder at leve på?
Begreber om køn, kunst, økonomi og natur samt deres betydning for, hvordan mennesker forstår at leve 'hele liv', diskuteres bl.a. i lyset af forfatteren Ursula K. LeGuins 'Bæreposeteori'. Malerparrets motivkreds kan inspirere os i den nuværende katastrofale klimasituation.
Et glemt malerægtepar fra begyndelsen af 1900-tallet trækkes ud af glemslen som eksempel på, hvilke tanker deres kunst vækker om nutidens livsudfoldelser. Ingeborg Rodes, hustruens, værker peger på basale erfaringer fra kvindeliv. Påstanden er, at begge køn mister væsentlige erfaringer om livsudfoldelser når kvindernes andel i kunsthistorien negligeres. Tabte vi - med de glemte kvindelige maleres værker - forestillinger om mindre grådige måder at leve på?
Begreber om køn, kunst, økonomi og natur samt deres betydning for, hvordan mennesker forstår at leve 'hele liv', diskuteres bl.a. i lyset af forfatteren Ursula K. LeGuins 'Bæreposeteori'. Malerparrets motivkreds kan inspirere os i den nuværende katastrofale klimasituation.
Hensynet til vores børnebørn kræver mobilisering af alternative ideer og billeder på udvist livsmod. Så tegn, mal og skab billeder af klimaneutrale livsudfoldelser! Eller bliv inspireret af ægteparret Rode, hvis værker ikke fik en plads i de offentlige kunstsamlinger og kanoniserede kunsthistorier."
Når jeg skriver, at det ikke holder længere med det usynliggjorte kvindearbejde, så viser det sig helt aktuelt i debatten om au pair ordningen. I et globalt perspektiv er det helt uholdbart, at vi berøver ulandene deres mødre med underbetalt husligt arbejde. I dansk perspektiv bliver en enlig kvindelig forsørgers vilkår umulige, hvis hun skal betale overenskomstløn til den hjælp hun har brug for i hjemmet, for selv at få overskud til omsorg og pleje af egne børn. Sagt med andre ord: vores samfund hviler på usynliggjort og underbetalt kvindearbejde. Og det holder ikke!
Det holder ikke!
Men det holder heller ikke at miste livsglæden, så jeg fortsætter med at male mine akvareller ... de efterlader ikke meget CO2. Det gør mine skriverier heller ikke og de synliggør en del store sammenhænge for mig.
