fredag den 29. juli 2011

Vi er udfordret til at mødes på tværs af kulturelle forskelligheder

http://www.chicagotribune.com/news/opinion/ct-oped-0728-religion-20110728,0,6245458.story

Jeg læste ovenstående og fik lyst til at skrive dette indlæg:


Vi lever allerede i et flerkulturelt samfund. Det er den realitet, som moderniteten tvinger os til at leve med. I et homogent og lukket samfund kan man udforme moralske leveregler som regulerer den enkeltes adfærd på en konkret måde. Det er ikke muligt, når vi skal leve sammen i flerkulturelle fællesskaber, hvor levereglerne har forskelligt udspring i historie og religion med mere. I et sådant flerkulturelt samfund må levereglerne nødvendigvis abstraheres og udformes mere universelt. Menneskelige fællesskaber er vigtige for udvikling og udfoldelse af Mennesket (både de enkelte individer og for vores begreb om Mennesket). Den store udfordring i et flerkulturelt samfund – og for den samlede Menneskehed – er, om menneskene formår at opbygge de menneskelige fællesskaber, som er nødvendige for at blive de sociale væsner, som mennesker er, uden at formulere fællesskaberne ved at ekskludere nogle andre mennesker. Kan vi formulere fællesskaber, som ikke er ekskluderende?

Kunne det måske hjælpe os, at tænke at fler-kulturalitet ikke er noget endemål, men et handlemål? Ville det hjælpe os at tænke, at vi i vore handlinger må søge at medtænke Den Andens perspektiver på tilværelsen?
I mine øjne er det vigtigt, at vi mennesker indser, at vi ikke er eller har kultur – men at vi gør kultur. Vi kan gøre vor kultur på mere eller mindre imødekommende og medmenneskelige måder. Vi kan forbinde os med overleverede konkrete leveregler fx hentet i religiøse og nationalistiske rammer eller vi kan vælge at forbinde os med mere universelle (og ofte mere abstrakte) leveregler som fx FNs Menneskeretigheder.

Under alle omstændigheder er vi moderne mennesker udfordret på at mødes. Vi er nødt til at gennemtænke hvorledes vi ønsker at vore kulturmøder skal finde sted. Skal det være civilisationernes sammenstød? Eller kan vi overkomme forskellighederne ved at forstå os selv (identitet) og vores historie (kultur) som noget vi selv har skabt, og som vi derfor også har mulighed for at ændre på under en ny tids udfordringer?

Nanna og jeg skrev vores bog ”At gøre kultur i skolen” for at vække til eftertanke på disse spørgsmål. Som undervisere mente vi, at skolen spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi griber kulturmøder an. Men i bund og grund er alle mennesker ansvarlige for, hvordan vi møder hinanden på tværs af kulturelle forskelligheder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar