lørdag den 17. september 2011

Pensionistens erfaringer


Hvis fratrædelsesforliget ikke kan ændres med ét komma, så bliver der brug for anderledes lovgivning på en række seniorområder.

Så længe der er arbejdsløshed og ældre mennesker risikerer at blive arbejdsløse før pensionsalderen, så må der kunne bevilges efterløn både på helbreds- og sociale indikationer. Det er urimeligt, at ældre mennesker, der har været et helt liv på arbejdsmarkedet skal risikere at falde for sygedagpengenes varihedsbegrænsning på 52 uger eller for begrænsningen af dagpengeunderstøttelsen på 2 år. Det vil, så længe der er ledig yngre arbejdskraft, være vanskeligt at få gen-fodfæste i et nyt arbejde – og det er urimeligt, at ældre af den grund skal tvinges til at gå fra hus og hjem.

Med den begrænsede økonomiske dækning i efterlønsperioden, vil flere seniorer skulle fortsætte på arbejdsmarkedet. Det betyder.

Der vil være brug for en seniorpolitik på arbejdsmarkedet, hvor nedsat timetal er en mulighed for de ældre, der selv kan finansiere en sådan reduktion i arbejdstiden.

Der vil være brug for frihed til løsning af akutte opgaver. Mange på efterløn har varetaget familiesociale opgaver som pleje af ældre familiemedlemmer og pasning af børnebørn. De opgaver, som er løst på denne måde må naturligvis skulle varetages gennem øget ældreomsorg og sletning af lukkedage. Man kunne supplerende forestille sig, at seniorer fik ret til ’første sygedag’ i forbindelse med løsning af sådanne familiesociale opgaver.

Der vil desuden være behov for længerevarende orlovsperioder. Seniorer skulle kunne søge om lønnet orlov til løsning af familiesociale opgaver i forbindelse med sygdom og dødsfald.

Med en længere fastholdelse i arbejde vil der samtidig være brug for efteruddannelse og eventuelt omskoling til seniorer. Det betyder, at flere uddannelsesmidler må forbeholdes den ældre del af arbejdstagerne. Det skal være muligt for seniorer fortsat at udvikle sig i og med arbejde.

Man kunne forestille sig øget brug af mentorordninger, hvor seniorer overbringer deres erfaringer til yngre medlemmer af arbejdsstyrken.

I det hele taget må det være muligt, at modvirke de værste katastrofer ved fratrædelsesforliget – hvis fastholdelsesvikårene bliver grundigt analyseret. Det må være muligt at vedtage nogle konstruktive love for bedring af seniorers vilkår, hvadenten de arbejder i familien eller på arbejdsmarkedet. Det er min erfaring, at alle mennesker gerne vil være i arbejdsfællesskaber og opleve, at de bidrager til både det lille familiesamfund og det store samfund, så der må være mange muligheder for forbedringer.

2 kommentarer:

  1. Hvorfor taler vi i det hele taget ikke om Fastholdelse på arbejdsmarkedet? Hvordan fastholder vi de 10.000 unge, der ikke får en praktikplads? Hvordan fastholder vi de sygdomsramte, der gerne vil arbejde på flexbetingelser? Hvordan fastholder vi de arbejdsløse, der ikke finder ansættelse trods utallige ansøgninger? Hvordan fastholder vi de seniorer, der bliver fritstillet af arbejdsgiverne? Hvordan fastholder vi de seniorer, hvis arbejdsområde forandres eller nedlægges? Hvilke krav og forventninger må vi stille til erhvervslivet, hvis vi skal fastholde flere på arbejdsmarkedet?

    SvarSlet
  2. Får lige den tanke, at der måske også snart er økonomi i bedre affaldssortering og mere genanvendelse???

    SvarSlet