søndag den 14. november 2021

Bogreception d. 18. november

I anledning af at bogen "Når kunstneren er en kvinde" udkommer, afholder jeg en reception. Det har jeg ikke slået overvældende meget på tromme for, for Corona-pandemiem gør det utrygt at samle mange mennesker. Det er således med meget blandede følelser, at jeg ser festen i møde.

Jeg glæder mig til 'at slippe bogen løs', og jeg er inderligt taknemmelig for, at omkring 30 mennesker vil fejre begivenheden sammen med mig. Det er samtidig en festlig anledning til at takke Ingeborg Rodes efterkommere for samarbejdet - de vil være repræsenterede ved receptionen.

Jeg er på den anden side virkelig nervøs for, at slippe smitte løs blandt mine kære familiemedlemmer, venner, efterkommere, kollegaer, naboer ...

Jeg ville elske at byde mange velkomne, under smittefri betingelser. Som smittetallene udvikler sig nu, ville det klogeste måske være en virtuel reception?

Det ville blive et tyndt traktement, og ingen bøger kunne overgives til receptionsgæster. I ville ikke møde efterkommerne. Den 'fysiske' del af begivenheden ville aldrig kunne opleves på samme måde. 

Alligevel tænker jeg, at jeg her på Blogger vil nærme mig en mere virtuel erstatning for begivenheden ved at offentliggøre min velkomsttale her, så snart den er holdt. Og ved at love fysisk overlevering af bøger i de tilfælde, hvor det er muligt. Det kan fx ske i forbindelse med mine motions-motiverede spadsereture. Det ville faktisk være fint at have 'møder' at gå til.

Så vidt overvejelserne vedrørende receptionen. Her kommer så et billede af bogen og af forlagets pressemeddelelse og endelig et link til en læseprøve.


https://drive.google.com/file/d/10BzorfCv8K4-5phyeeLTnf_Nbp-UDGwV/view

Vi, der trods alt satser på at opleve situationen live, vi satser på alles overholdelse af de gode regler, som Sundhedsstyrelsen anviser. Jeg har sørget for sprit og håndsæbe. Tvangfri maskering vil være tilladt. Endelig vil jeg, som er vaccineret, også sørge for selv at være nytestet.

Når alt det er sagt: SÅ VIL JEG TILLADE MIG AT GLÆDE MIG TIL AT SES!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar