tirsdag den 30. november 2021

”Når det gælder om at gøre kvinder tavse, har den vestlige kultur 1000 år af øvelse”Dette citat af Mary Beard står at læse i bogen ”Når kunstneren er en kvinde” udgivet af den eminente con amore forsker Jette Tofte Bøndergård. Bogen handler, lige som hendes forrige bog ”I respektfuld erindring ” om hvordan kvinders kunst gennem tiderne er blevet overset og nedvurderet, og om hvordan megen ”kvindekunst” ikke er blevet indkøbt til museerne og derfor ikke er at finde i kunsthistorien..Bogen stiller spørgsmål som ”Ville kvinders billeder give anledning til nytolkning af guldalderens nationalromantiske forståelse af danskhed?” og ”Vil vi kunne imødegå de demokratiske, klimamæssige og befolkningsmæssige problemer anderledes, hvis kunstverdenen også viser os kvindernes billeder?”I Jette Toftes seneste meget vigtige bog om kvinder, kunst og sameksistens, analyserer hun tilstanden gennem maleren Ingeborg Rodes værker og væren i verden, og kommer via hende ind på mange andre kvindelige kunstneres erfaringer.Der er nedslag til Ursula Reuters værker , til malerinderne på den kongelige procelænsfabrik, til den generøse kunstergave til genforeningen, som mange kvindelige kunstnere, heriblandt Ingeborg Rode ( 1865-1932) bidrog til. Det er meget få værker jeg har kunnet finde på nettet, så jeg har affotograferet et par som Jette Tofte bringer i sin bog, der udmærker sig i langt højere grad ved de indsigtsfulde tekster, end ved illustrationerne. Måske kan man kalde det for en ekstra pointe ved hendes bøger, at de kvindelige kunstneres værker er så svære at komme til at se.

Jeg blev så glad!
Det var skønt at få så anerkendende en anmeldelse af kunstneren Suste Bonnén. 

(Den varmede i særdeleshed, fordi jeg uheldigvis havde brækket højre arm "grundigt" I weekenden, og derfor havde udsigt til en smertefuld operation.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar