Bogreception d. 18. november 2021
Velkomst
Jeg har glædet mig til
denne anledning til at se Jer. Nogle af Jer har jeg set i forbindelse med mit
skriveri - andre er det længe siden, jeg sidst så. Skal jeg være ærlig, så har Corona-situationen
dog givet mig mange overvejelser. Den bog, som er anledningen til vores
sammenkomst, har mange ord om begrebet 'omsorg' - som teoretisk fænomen -
'fucking Corona gør det nødvendigt, at vi også praktiserer det ... Med det in
mente vil jeg gerne byde VELKOMMEN.
Velkommen til
efterkommere til Ingeborg Rode. I har delt min glæde ved at lære mere og mere
om Ingeborg. I skal have stor tak for Jeres gæstfrihed og hjælpsomhed. Lad os
hilse på
Sanne Gleie, Karen Holmen
Stenkilde og Marianne?
En særlig velkomst skal
også lyde til Carsten Ole Hansen, som fotograferede de af Ingeborgs billeder,
der var tilgængelige i privateje. Tak til Carsten.
Carsten, Sanne, Karen og
Jette Gleie, der ikke kunne være med i dag, samt Hans Holmen, der har
overleveret et interessant kildemateriale til mig, I har stor del i æren for
bogens realisering. Tak! Lad os 'sippe' igen!
For så ikke at forbigå
nogen, så vil jeg sige tak til alle jer, der har lagt ører til mine
overvejelser undervejs - det skal dog siges, at Rolf i særdeleshed har måttet
høre meget! Han har endda også gennemlæst manuskriptet - og dermed betydet, at
vi kunne spare forlagets korrekturlæser. Tak!
Tak allesammen - familie,
venner, litteraturvenner, spisevenner, kollegaer og naboer ...
Til Jer, der ikke har
fulgt pocessens op- og nedture i årene undervejs, vil jeg sige, at jeg er
taknemmelig for, at I har villet bruge denne anledning til fejring af
bogudgivelsen med mig. Det er jeg meget rørt og glad for. Tak!
Bogen
Jeg forventes vel at
sige, hvorfor jeg har skrevet bogen. Hvorfor det netop blev maleren
Ingeborg Rode jeg valgte at skrive om. Og hvordan ...
Kimen blev allerede lagt
for fem år siden under arbejdet med bogen, "I respektfuld erindring",
om de mange glemte malerinder. For èn ting er at finde ud af hvem de glemte
var, hvor mange de var osv., en anden ting var, hvilken betydning det kunne
have, at kvinderne var glemte.
De glemte er jo døde - de
lider ikke mere, men spørgsmålet om, hvad det betyder for os der lever, at de
ikke blev set og hørt, fyldte mere og mere hos mig. Gik vi - samfundet -
glip af noget? Jeg skrev i sin tid, at det kunne tænkes, at piger, der
besøgte museer uden at se værker fremstillet af deres eget køn, kunne tænkes at
gå fra museumsbesøg med forestillingen: kunst skabes af mænd.
Jeg tænkte - og tænker
stadig -, at vi gik glip af noget! Det er en formodning, en påstand
eller i bedste fald en hypotese - så hvordan skulle jeg undersøge, om der er
noget om den snak?
---
Flere tilfældigheder
gjorde, at jeg blev nysgerrig på, hvordan maleren Ingeborg Rodes liv og
karriere var forløbet. Det beskriver jeg nærmere i bogen, men to ting vil jeg
gerne fremhæve som særligt betydningsfuldt for mit valg:
- I modsætning til mange
af de glemte, så var Ingeborg Rode gift og mor til tre børn - hun levede med
andre ord måske et liv, der var mere i overensstemmelse med mit ideal om 'et
helt liv' - et liv med både familie og karriere.
- Og så var der nogle
gåder - fx hvorfor malede hun min oldefars bror (billedet på bogens omslag),
hvor og hvornår ... der var en forbindelse ... Det løfter jeg også lidt af
sløret for i bogen.
Jeg kunne have valgt at
skrive om andre - der var jo som citeret i bogen "I respektfuld
erindring" ca 225 glemte kvinder at vælge imellem. Men jeg er overbevist
om, at Ingeborg Rodes eksempel er ganske godt til at diskutere med. Det
forsøger jeg at begrunde i min nye bog. Men jeg kan røbe, at jeg fortsat vil
påstå, at vi gik glip af noget! Det kan ikke BEVISES, men jeg håber alligevel
at jeg, med bogen, kvalificerer debatten.
Set ud fra et
feministisk perspektiv, er hendes eksempel ganske fint til at granske emner
som:
- omsogsopgavers varetagelse i
velfærdssamfundet,
- forståelse af
originalitet i en mandsdomineret kultur
- og forståelse for
ressourcepåpasselighed
Det vil jeg ikke sige så
meget om her, men blot sige: kvinder havde (har nok stadig) andre erfaringer
end mænd, som det er vigtigt at finde frem - ikke fordi de er høstet af kvinder
- og ikke fordi mænd ikke kunne høste de samme erfaringer under sammenlignelige
omstændigheder - ikke for kvinders skyld - MEN FORDI ERFARINGERNE I SIG SELV
ER VIGTIGE. Det var kvinder der passede og plejede børn, syge og ældre og
det var kvinder, der passede på hjemmets ressourcer. Betydningen, af at
billeder af pleje, omsorg og ressurcebevidsthed måske ikke har fundet vej til
offentlige samlinger, er svær at opgøre.
Jeg tror, at det betyder
noget for vores fælles forståelse af velfærdssamfundets opgaveløsning - helt
aktuelt kan man sige: kvinderne løser ikke mere opgaverne for gode ord og
betaling med honninghjerter!
Kvinder i såkaldt
kvindejob er blevet mere overbeviste om deres jobs samfundsmæssige btydning.
Jeg tror, at opfattelsen af at pleje, omsorg, opdragelse, undervisning og
vedligehold - som er det kvinderne høstede erfaringer med igennem historien -
og som de kvindelige kunstnere måske har fremstillet billeder af - vil fylde
mere i fremtidige afvejninger af vækst og forbrug ... Temaerne miljø og
klima har fyldt meget i mit voksne liv - nu er de blevet koblet sammen med
analysen af den kunst, som historiske kvinder skabte.
Genren
Som det forhåbentlig er
fremgået af det sagte/ovenstående, så skal I ikke forvente en kunsthistorisk
fremstilling i traditionel forstand. Jeg ville have elsket, at vise
Ingeborg Rodes værker på fint glittet kunsttryk, det fortjener hun, men sådan
spiller økonomien i dansk forlagsbranche ikke. Det blev jeg belært om allerede
ved min tidligere bogs udgivelse. Jeg ledte efter et forlag, der var med på
idéen om at trække de glemte malerinder ud af mørket. Jeg fik den
tilbagemelding fra Gyldendal, at
"der desværre ikke er økonomi i en
sådan udgivelse, dertil taler glemte kvinder til for lille et kundeunderlag,
selv om emnet principielt burde interessere mindst halvdelen af den danske
befolkning. Idéen er god. Vi ønsker dig bedre held hos et andet forlag!"
Jeg ville, som sagt,
ønske at Ingeborg - og mange andre af de glemte malerinder - kunne præsenteres
i en smuk kunst-bogs-udgave. Men her skal I altså snarere forvente Jer en
debatterende bog bygget på en pensioneret velfærdsansats feministiske
overvejelser over spørgsmålet: Hvad er vi gået glip af?
Jeg kan selvfølgelig ikke
BEVISE, at min hypotese holder - dertil er ét eksempel blot et lillebitte
input. Men jeg håber, at I, når I har læst bogen, vil synes 'at der er noget om
snakken' - for så kan det jo være, at der fremover findes midler til rigtig
udgravning og forskning i mange flere af 'de glemte malerinder'.
Min mand, min kritiker,
Rolf Andreasen, siger ofte: du vil meget på én gang, når du skriver! Og det har
han ret i!
- Så jeg har på den ene
side forsøgt at nå ud i flere kroge af den kvindehistorie, som Ingeborg
levede i.
- Men samtidig har jeg
ikke kunnet dy mig for at inddrage aktuelle overvejelser om, hvordan kunst,
efter min bedste overbevisning kan berige mennesker uden at øge den materielle
gennemstrømning.
Jeg tror, at
kunstoplevelser og fælles kreative engagementer kan give os mennesker håb og
ideer til mindre klima-nedslidende livsudfoldelser. Jeg lærte for nylig et nyt
ord i en af DR2s Deadline-udsendelser: 'klimasorg'. Uden
at jeg kendte begrebet, så har jeg tænkt, at det ikke hjælper at sørge - selv
om der ikke er sket meget siden jeg en søndag morgen i 1986 blev til grin ved
morgenbordet med min fortælling om køernes prutter og drivhuseffekten. Pigerne
- og senere børnebørnene - har ikke brug for en sørgelig mormor, så jeg
insisterer, med de to seneste bøger, på at gå fra klimasorg til kunstglæde.
---
Jeg håber at trådene, de
historiske kvindererfaringers udtryk i kunsten og mit miljø- og
samfundsengagement, er samlet på en måde, hvor det giver appetit på mere
viden om 'det vi er gået glip af'.
Jeg håber naturligvis, at
en større kreds vil tage godt imod min bog. I dag er jeg meget taknemmelig for,
at I, med Jeres tilstedeværelse her, giver mig anledning til at tro på bogens
videre liv. Tak for at I er kommet for at hjælpe den på vej. Lad os hygge os -
med respekt og afstand ...
Tak og endnu engang
velkommen.
Fotoet viser de tre efterkommere og undertegnede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar